Beskrivelse
JULEKERAMIK KURSUS OG LÆKKERT MAD HOS IDYL IDYL
D. 16 NOVEMBER KL. 17-20
DEN PERFEKTE MÅDE AT KOMME I JULESTEMNING PÅ
Kurset afholdes i de hyggelige omgivelser hos Idylidyl, Ballingvej 83, 7800 Skive
Dette kursus henvender sig til dig som gerne vil have en hyggelig aften, hvor både kreativitet og lækkert mad er i centrum. Den perfekte hyggelige stund, sammen med en du holder af, eller selvforkælelse.
Kursus i håndmodellering, er ideelt til dig som kunne tænke sig at prøve at arbejde med ler.
Du har på dette kursus mulighed for at lave din egen nye yndlings kop, slikskål, diverse figurer, vægophæng eller en vase.
Workshoppen henvender sig både til nybegyndere, let øvede og øvede og du bestemmer helt selv hvad du drømmer om at lave.
Kurset varer i to timer, hvor du vil få en grundig introduktion til keramisk arbejde og lære at bruge de forskellige værktøjer og materialer. Hver deltager får udleveret 1/2 kg. stentøjsler. Dette vil være nok til 1-2 emner. Hvis du gerne vil lave mere, eller har brug for mere ler til dig projekt, kan dette tilkøbes for 50kr pr. 1/2 kg.
Når dit emne er tørret og forglødet, sørger jeg for at hel-glasere det, i den glasur du vælger på workshoppen. Der vil være et udvalg af 3-5 glasurer.
Du har også mulighed for at male dit keramik med lermaling samme sag. Efterfølgende glasere jeg de malende emner med transparent.
Din færdige keramik vil være klar til afhentning 4-6 uger efter kurset.
Du får på dette kursus et fint indblik i processen og arbejdet fra råt ler til færdig keramik.
Der er på denne type kursus ikke mulighed for at bruge drejeskiver.
Handelsbetingelser for kurser:
Tilmelding til kurset er bindende og betaling refunderes ikke ved udeblivelse eller ved sygdom. Du må dog gerne sælge eller videregive din tilmelding til anden side, hvis du bliver forhindret i at deltage.